Optagelse og pris

Hvad forventes af et medlem?

Minimumskravene til et medlem er følgende:

  • Aktiv deltagelse i afdelingsmøder – og aktiv deltagelse i minimum en komite.
  • Til internt brug i afdelingen udfærdiger det nye medlem sine grunddata til JCI Aarhus’ interne medlemsregister. Dette register findes på www.jci-aarhus.dk, samt på www.jci.dk under punktet OMD (Online Membership Database) og medlemmet er selv ansvarlig for løbende opdatering af alle oplysninger i OMD’en.

Hvordan bliver man medlem?

Ved optagelse i JCI Aarhus kan man være opfordret af et eksisterende medlem, enten fra afdelingen eller fra andre afdelinger. Man kan også have søgt oplysninger via internettet og man bliver så kontaktet af den MEC-ansvarlige. Alle indkomne ansøgninger behandles af JCI Aarhus på baggrund af alders- og erhvervsfordelingen i afdelingen. Observatørerne inviteres til et par introduktionsaftener. På disse introduktionsaftener gennemgår man bl.a. følgende emner:

  • JCI´s formål, filosofi, idé og organisation
  • JCI Aarhus I dag
  • Udbytte og forpligtelser
  • Projekter/Komiteér i JCI Aarhus
  • Tid og penge
  • Personlige erfaringer som medlem af JCI Aarhus
  • Optagelsesprocedure

Når observatørerne har deltaget i 2 møder, vil observatøren blive optaget i JCI Aarhus på det følgende afdelingsmøde. Det er som udgangspunkt gratis at deltage som observatør.
Selve optagelsen kan bl.a. bestå i, at observatøren kort præsenterer sig selv, sit arbejde, familiære forhold, interesser, forventninger til JCI Aarhus medlemskabet m.v. På optagelsesaftenen får observatøren følgende udleveret:

  • JCI emblem
  • Et kontant tilskud til deltagelse i en JCI-kongres

Derudover vil der være mulighed for at deltage i Flying Start sammen med nogle andre nye JC’er fra regionen. Flying Start giver en rigtig god start i JCI. Ideen i Flying Start er learning by doing som meget andet i JCI. Kurset foregår over 2 aftener hver på 3 timer. Deltagerne bliver aktiveret og oplever allerede i løbet af kurset personlig udvikling på JCI manér. De får følelsen af team spirit og samhørighed med de øvrige gæster, samtidig med, at de oplever personlig succes og får positiv feedback.

Hvad koster det?

Alt har sin pris – også et medlemskab i JCI Aarhus. Kontingent til JCI Aarhus fastsættes årligt på generalforsamlingen og udgør for tiden kr. 1.500,00 halvårligt.

For det løbende kontingent får man – udover retten til fortsat medlemskab af JCI Aarhus – også adgang til det nationale medlemsregister.

På de 10 afdelingsmøder i løbet af året vil der være middag, som også er betalt via kontingentet.

Desuden afholdes hvert år 2 kongresser – Forårskongres (FK) og Nationalkongres (NK) – hvor alle JCI afdelinger i Danmark er inviteret. Kongressen løber fra fredag til søndag. Kongresgebyret er ca. kr. 1.000.

Ud over de nationale kongresser afholdes også en Europakonference (EC) og en Verdenskongres (WC). Prisen for deltagelse i disse arrangementer afhænger af, hvor arrangementet afholdes. Men ligesom deltagelse i de to nationale kongresser er deltagelse i Europakonferencen og Verdenskongressen frivillig.

Velkommen som observatør i JCI Aarhus.

Vi håber, at du har fået svar på de fleste af dine spørgsmål i denne introduktion til JCI Aarhus. Har du andre spørgsmål du ønsker besvaret, er du meget velkommen til at henvende dig til MEC-komiteens medlemmer. Ligeledes er du meget velkommen til at henvende dig til:

Local President (LP) 2011, Mads Erichsen, tlf. 6083 3030, e-mail info@jci-aarhus.dk.

Du er også meget velkommen til at søge flere informationer på følgende hjemmesiderne:


Jci-aarhus.dk er lavet af Makeable, hvor JCI-medlem Mads Erichsen er partner.